Chlorindes ønske

Aa Eros, laan mig én af dine piler –
dén skal du aldrig mer faa se igjen!
Du gjemmer koggeret, din skjælm! Du smiler
som for at spørge, hvad jeg vil med dén!

Jo, jeg vil bringe pilen til en smie,
og be en grovsmed tække den med staal
og hamre den til dolk, og jeg vil bie
til den er riktig hærdet i hans baal!

Saa vil jeg gjemme dolken i mit ærme,
til næste møtet med en ung marki,
hvem fra idag af génierne skjærme
og naadig holde borte fra min sti!

Men ak, at han vil komme som bestandig,
for barnslig at betro sig, kan jeg spaa –
uskyldig og fantastisk og umandig,
og, for min længsel, ikke til at naa!

Og jeg vil være vakrere end ellers,
og jeg vil villig gi ham et kvartér,
og lytte til min yndige fortællers
vision, om hvad i skyerne der skér!

Dén arme lille stunden faar han retten
til føleri, saa meget som han vil!
Saa vil jeg lukke haanden om stiletten
og gaa ham ganske nær og støte til -

og mens han stirrer stort på mig i vaanden,
og bare spør mig med et smertesmil,
saa vil jeg si ham, før han opgir aanden,
at gjemt i vaabenet var gudens pil!

Olaf Bull (1883-1923)

(Fra Oinos og Eros, 1930)

Illustrasjonsfoto: Torgny